Hvad er vokaler og konsonanter for noget?

Vokaler er de flinkeste bogstaver at have med at gøre. De siger nemlig det, man forventer, de har den lyd de hedder.

Vokalerne er bogstaverne: a, e, i, o, u, y, æ. ø og å.

Vokalerne er de røde bogstaver.

Der er flere gode idéer til vokalarbejde på dette link: http://www.sjovskole.dk/pdf-filer/vilegervokaler.pdf

Konsonanterne er alle de øvrige bogstaver. Konsonanterne er rigtig besværlige, for de har hver især deres egen særlige lyd. Hvis de voksne er lidt usikre på konsonanternes lyde, kan det være en idé at invitere en talepædagog på besøg. Også til et eventuelt forældremøde, så alle voksne får samme forklaring og dermed – ‘lydopfattelse’.

Konsonanterne er de blå bogstaver.

Se og hør konsonanternes lyde, med håndfonemer på dette link: http://www.dingo.gyldendal.dk/For%20foraeldrene/Redskaber/Textbox3/Laesning%20i%20praksis/Haandfonemer.aspx

Hvad en alfabetbog kan bruges til

Der findes et utal af alfabetbøger for børn. Typisk med én side til hvert bogstav. Begyndende med A, og derudaf. Typisk er der brugt store bogstaver og trykte små bogstaver i typer som New Roman Times eller lignende. Og det er rigtig fint – men.
Men de fleste bogstaver i hele verden er de små bogstaver, og for begynderlæseren, er det først og fremmest de små bogstaver, der skal indlæres.

I skoleregi er det ofte ‘grundskrift’, som børnene skal lære at skrive først. Derfor er det fint, at føje disse bogstaver til alfabetbogen.

Alfabetbog med selvklæbende bogstaver og skønsang

Køb to selvklæbende telefonblokke  f.eks. 75 mm x 75 mm – en lyserød til vokaler og en lyseblå til konsonanter.

Skriv a, e, i, o, u, y, æ, ø, å = vokalerne på hver sin lyserøde lap. Skriv resten af bogstaverne på de lyseblå sedler, husk også W hvis den ellers er med i bogen.

Sæt alle disse lyserøde og lyseblå sedler op på væggen, eller på spisebordet, eller vinduet, eller hvor det passer – men i vild uorden, men gerne i nærheden af en blød sofa. Find begynderlæseren og tag fat.

Læs den første side i alfabetbogen med A og gå så på jagt efter en lyserød seddel med et lille a. Hjælp barnet, gæt jer frem og gør det hyggeligt.

Når sedlen er fundet, skal den sættes ind i alfabetbogens A-side – hvor der er plads.

Gør ligeså med de andre bogstaver, og lad barnet bemærke, hvordan A kan se ud, på flere forskellige måder, trykt, håndskrevet, lille, stort, grundskrift osv. Det er rigtig spændende.

Tag ikke hele alfabetet på én gang, men fornem, når interessen, er på sit højeste, så lægges bogen væk, til næste dag.

Senere kan det være en idé at læse/lade barnet læse (eller læse i kor) en side, ved at lade højre pegefinger pege på hvert læst ord. Og efter at have læst hver side, så lad barnet køre med sin højre (hvis højre er skrivehånden) pegefinger, en rundtur ovenpå det håndskrevne bogstav. Lad barnet følge den rigtige skrivevej. Så kommer formen ind i fingrene og derfra lagres det bedre i hjernen. Sæt endelig dine egne ord på skrivevejen. Ved ‘a’ f.eks. ‘se man starter helt heroppe ved bogstavets hoved og så kører man baglæns – hele vejen rundt, og helt op til hovedet igen, og så blev man helt træt, og vups, så lige en tur ned til linjen igen.

Når alle bogstaver er sat ind i bogen, synges den gode gamle alfabetsang rigtig langsomt sammen med barnet, mens man blader i alfabetbogen, og peger på den indsatte bogstavseddel samtidig. Lav lidt sjov med at ramme tone og bogstav samtidig, og træk tonenrne ‘i ørerne’, så der bliver noget at grine af. Slut når det er på sit højeste. Man kan også variere sange, ved at nynne de boggstaver, som barnet har lært, og først når man når til de ukendte, skal man synge bogstavnavnene.

Leg med og tæl og lyt til – ORD

Børn skal lære, at ord er som ‘byggeklodser’

juni 5, 2009 by lottesopgaver

Den første start på alt sprog er lyden

Når det lille barn ligger i sin mors mave, er det ikke lyset, men lyden fra omverdenen, der er en af de første erfaringer i et et menneskeliv. Og når barnet er nyfødt, er det hurtigt i gang med at ‘prøvesnakke’, råbe omgivelserne op, eller bare nyde dét at kunne sende lyde ud i æteren.

I læsningen handler det også først og fremmest om lydene. For eksempel skal børn kunne skelne mellem B og P, som ligger snublende nær på hinanden – lydmæssigt. Man taler om lydskelneevne, og børn der har nedsat lydskelneevne, vil også have nedsat mulighed for at blive sikre læsere. Lydskelneevne kan man heldigvis arbejde med, og her er et forslag til hvordan man kan arbejde med lydskelneevnen:

Kimsleg med lyde

Find forskellige hverdagsagtige ting, der kan give lyde. For eksempel: et æggeur der tikker, en slikpose der knitrer, et stykke køkkenrulle, der bliver revet af, et pilleglas der bliver åbnet, en cola der bliver lukket op (med skruelåg), en kuglepen der blive trykket ind/ud, vand der bliver hældt op i et glas, stanniol eller madpakkepapir der bliver krøllet sammen, en tændstik der bliver tændt.

Barnet skal sidde ved et bord overfor den voksne, der laver lydene skjult, det kan være nede i en åben kuffert, under bordet, eller barnet kan have bind for øjnene. Og så skal den voksne lave lydene, og barnet skal gætte, hvad det mon er for en lyd.

Her er det opmærksomheden på lyden, og brug af så mange ord som muligt, der er udviklingspotentialet hos barnet. Lav bare lyden et par gange, hvis det er svært at høre, hvad det er. Sig ikke ‘hvad’ det er for en lyd, hvis barnet ikke kan gætte det – sig hellere hvad tingen kan bruges til, giv flere ledetråde, så er barnet stadig den, der kan give det rigtige resultat. Legen kan vaerieres med nye lyde fra gang til gang.